For meget ansvar. For mange ufokuserede tanker, der langsomt bliver tunge og ligger sig som en storm af stress. Tanker der aldrig når at blive helt klare, helt bearbejde, men derimod mere utydlige, mere tågede når nye tanker og bekymringer tager form, dukker op og stjæler opmærksomheden. Forvirng om hvad der var, hvorfor det blev, hvad der nu skal ske i fremtiden. Fokus på alt hvad var, fokus på alt det der kommer, fokus på alt andet end nuet. Nuet er borte. Forsvundet i en mørk sky, en sky der er svær at træne igennem. Tvivlen om hvordan man fokusere indad, når der er så meget andet, der føles vigtigere at fokusere på. Hvordan finder man sig selv, når man ikke ved hvor man står?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar