Far.

Mørke skyer fører sig langsomt ind over mig, med et sus af den koldeste vind. Mine ellers så trofaste ben, mister følelsen og falder sammen. Tager hele mig med i faldet. Hurtige vejrtrækninger samt uregelmæssige hjerteslag. Et tomt følelsesladt stirren ud i intetheden. Min krop, mit sind i den dybeste tunge sorg. Min verden står stille. Imens alt andet flyver afsted omkring mig med den samme kraft, som fra den mest intense storm. Et år, i dag. Kan ikke slippe mit faste græb. Står stadig stille i sorgens kaos.

Where.

For meget ansvar. For mange ufokuserede tanker, der langsomt bliver tunge og ligger sig som en storm af stress. Tanker der aldrig når at blive helt klare, helt bearbejde, men derimod mere utydlige, mere tågede når nye tanker og bekymringer tager form, dukker op og stjæler opmærksomheden. Forvirng om hvad der var, hvorfor det blev, hvad der nu skal ske i fremtiden. Fokus på alt hvad var, fokus på alt det der kommer, fokus på alt andet end nuet. Nuet er borte. Forsvundet i en mørk sky, en sky der er svær at træne igennem. Tvivlen om hvordan man fokusere indad, når der er så meget andet, der føles vigtigere at fokusere på. Hvordan finder man sig selv, når man ikke ved hvor man står?

Never comes back.

Manglende dele. Vigtige dele. Små betydningsfylde frø der nu har taget sin egen rejse, ud i den store verden. Savn dukker pludseligt op, spræder sig gevaltigt, når ud over grænsen af min selvkontrol. Hele opmærksomheden er opslugt af den smærte der bliver kraftigere, mere øm, jo længere ind den skær. Et forfærdet minde. En oplevelse der på mange forskellige måder, stjal dele af mig. Dele af mig der aldrig kommer igen. 

Empty.

Små, men kraftfulde strømme af tanker, flyder så inderligt kraftigt, i det store blå hav; minder, bekymringer, savn, taker om fremtiden. Det jeg med sikkerhed ved, er at fremtiden ikke bliver den samme, som den var før. Selv om alt det der kommer til at ske, sker, kommer det ikke til at føles som det ville have gjordt, hvis du var her. Alle de hverdagsting jeg plejede at gøre, føles anderledes nu, selvom de egentlig er præcis de samme som de var før.