Far.

Mørke skyer fører sig langsomt ind over mig, med et sus af den koldeste vind. Mine ellers så trofaste ben, mister følelsen og falder sammen. Tager hele mig med i faldet. Hurtige vejrtrækninger samt uregelmæssige hjerteslag. Et tomt følelsesladt stirren ud i intetheden. Min krop, mit sind i den dybeste tunge sorg. Min verden står stille. Imens alt andet flyver afsted omkring mig med den samme kraft, som fra den mest intense storm. Et år, i dag. Kan ikke slippe mit faste græb. Står stadig stille i sorgens kaos.

Never comes back.

Manglende dele. Vigtige dele. Små betydningsfylde frø der nu har taget sin egen rejse, ud i den store verden. Savn dukker pludseligt op, spræder sig gevaltigt, når ud over grænsen af min selvkontrol. Hele opmærksomheden er opslugt af den smærte der bliver kraftigere, mere øm, jo længere ind den skær. Et forfærdet minde. En oplevelse der på mange forskellige måder, stjal dele af mig. Dele af mig der aldrig kommer igen. 

My vintage Brownie.

I går, efter mørket er faldet på, træder min kære mor ind på mit værelse med en lille gul, rigtig gammeldags, slidt æske i hænderne. Hun beretter at hendes far, min abbi (færøsk ord for bedstefar), en gang ejede et kamera. Det har i et stykke tid, været et lille mysterium, hvor i lejligheden det gemte sig. Men nu har hun endelig fundet det. Da hun ved at jeg er meget interesseret i alt der har med fotografi at gøre, har hun givet mig æren af at eje dette skøne kamera. Hele morgenstunden i dag er gået med at finde info, om det fine lille kamera fra 1940'erne. Jeg synes det er veldig fint! Er bestemt sikker på at jeg nok skal få et masse kreativitet ud af det. 

The book & the box of memories.

Regenen fortsatte i morges, men alligevel drog jeg afsted ud i den, for at tage hjem til min kære sanglære for at spise morgenmad, drikke the og hygge. Hun havde en lille gave til mig, havde hun nævnt på forhånd; denne vældig fine minde-bog og -æske. Jeg er åh så glad for den! Kan ikke vente med at få fyldt alle de blanke sider ud, med alle de værdifulde, rørende og gode stunder som jeg har oplevet og delt glæde i, med min skønne far. Imens er jeg også spændt på, at få samlet alle de fine små ting og sager, samt billeder og koncertbilletter, ned i den lille perfekte æske. Min sanglærer havde været så sød og betænksom, at skrive en sød hilsen til mig, samt berette og formulere de to fine minder hun har med min far ned til fine, følsomme ord som står skrevet på et par sider i minde-bogen. Jeg er rørt til tåre.