
Smukke rørende stemmer, to svenske søstre, Klara & Johanna, fylder lille vega op med lys energi, en frisk brise af kolde nordiske vinde, nye spændende nuancer af himlens skønne farver, følelsen af et enormt stillestående harmonisk hav, lysten til at holde fast, samt lysten til at give slip; alt dette, som hendte en kold dag i februar, kom som et rart sug tilbage i maven på mig, da jeg i dag, modtog mine fremkaldte analogfotos af First Aid Kit. En magisk oplevelse, jeg ej vil glemme.