Memories you bring me, analog.

Smukke rørende stemmer, to svenske søstre, Klara & Johanna, fylder lille vega op med lys energi, en frisk brise af kolde nordiske vinde, nye spændende nuancer af himlens skønne farver, følelsen af et enormt stillestående harmonisk hav, lysten til at holde fast, samt lysten til at give slip; alt dette, som hendte en kold dag i februar, kom som et rart sug tilbage i maven på mig, da jeg i dag, modtog mine fremkaldte analogfotos af First Aid Kit. En magisk oplevelse, jeg ej vil glemme.

Summer has arrived.

Duften af græs, blomstrende blomster, kluntede store poter, legesyg hvalp, koldskål med kammerjunker, snakkende veninder og nye projekter hænger i den varme luft. Sommeren er ankommet og glæde sprædes mellem alt liv.

Where.

For meget ansvar. For mange ufokuserede tanker, der langsomt bliver tunge og ligger sig som en storm af stress. Tanker der aldrig når at blive helt klare, helt bearbejde, men derimod mere utydlige, mere tågede når nye tanker og bekymringer tager form, dukker op og stjæler opmærksomheden. Forvirng om hvad der var, hvorfor det blev, hvad der nu skal ske i fremtiden. Fokus på alt hvad var, fokus på alt det der kommer, fokus på alt andet end nuet. Nuet er borte. Forsvundet i en mørk sky, en sky der er svær at træne igennem. Tvivlen om hvordan man fokusere indad, når der er så meget andet, der føles vigtigere at fokusere på. Hvordan finder man sig selv, når man ikke ved hvor man står?